Frudam 2 vis på kort Retur
 
Ejerlav.: Skovbølgård Matr. nr. 64
Ejendoms art: Skole
Ejendoms navn:
Opført: 1920
Areal:.
3,40 ha.  2011: 1650 m2

Bemærkninger:.
Skovbøl skoles historie går tilbage til omkring år 1730, hvor en lokal skole blev oprettet. Iflg. skolelov af 1739,  blev det påbudt godset at oprette en skole i byen.
Jørgen Rasmussen, bondesøn og undersåt under godset, er den først kendte lærer i Skovbøl.
Sidst på sommeren sendte han en skrivelse til godsejeren, justitsråd Koch, hvori han klagede over den kummerlige løn han fik som skoleholder. Han kunne umuligt forsørge kone og børn, og dertil kom at huset var i en så dårlig stand, at familien ikke kunne bjærge sig for kulde i det om vinteren. Han anmodede om at få lønnen forhøjet og at få huset sat i stand. Ellers anmodede han om pas - så han kunne rejse bort andetsteds hen og tjene sit brød.Herremanden lod skrivelsen gå videre til bønderne, og henstillede, at de imødekom skoleholderens begæring. Men bønderne, der kaldte sig fattige og uformuende, nægtede at efterkomme opfordringen. At Jørgen Rasmussen havde været så letsindigt at gifte sig og sætte børn i verden, måtte være hans egen sag. Var han utilfreds kunne han jo bare rejse, de kunne sagtens finde en anden.
Jørgen Rasmussen måtte rejse året efter og blev lærer i Varnæs.

Bønderne havde været lovlig optimistiske - de fandt ingen lærer til den løn, så pladsen stod ledig 1740-41. Tilskyndet af sognepræst Andreas Petræus tilbød herremanden af egne midler at forhøje lønnen med to rigsdaler årligt, hvilket man kunne købe to køer for dette beløb. Præsten fandt en egnet skoleholder Jes Mikkelsen, og koch sørgede for at skolehuset blev sat i stand. Jes Mikkelsen fik kun et års virketid i Skovbøl,. Hans ansættelsesbrev var udstedt af provst og præst, og herremanden følte, at dette var et groft og anmasende forsøg på at tiltage sig myndighed på et adeligt gods. Jørgen Rasmussen blev hentet hjem igen til et godt skolehus og en klækkelig lønforhøjelse, og forblev i sit embede indtil sin død i 1751.

I 1860 blev der opført en ny stor skolebygning, med bolig og klasselokale, men denne skolebygning nedbrændte i 1917.
På modsatte side af vejen blev der i 1909 opført en ny skolebygning med to klasser.På grund af krigen opgav skolekommissionen midlertidigt at opføre en ny lærerbolig. I stedet for købte kommunen et hus på Skovbølgårdsmark, der tjente som midlertidig lærerbolig, indtil distriktsjordemoderen flyttede hertil. 
I 1921 opførtes en ny lærerbolig med manzardetage, tegnet af arkitekt Jep Fink, Aabenraa.

Lærer J.H. Jensen blev ansat efter genforeningen i 1920 som lærer i Skovbøl, og virkede her indtil skolens nedlæggelse i 1963. Hans Hustru Sonja Brandt var ansat som lærer her fra 1952-63, hvorefter familien flyttede til et nybygget hus på Østergade i Felsted.

I forbindelse med oprettelsen af Felsted Centralskole, indviet 1963, blev Skovbøl skole nedlagt og sat til salg.
Andreas Lauritzen overtager skolebygningens lærerbolig samt skolebygningen på modsatte side af vejen. Her indretter han værksted og starter vognmandsforret- ning her.  

Købt Ejere
Skovbøl kommune
1920 Felsted sognekommune
1965 Andreas Lauritzen g. Ingerlise 
2014 Herluf og Else Marie Damgaard


Udarbejdet dato: 21. februar 2012 af: Andreas Asmussen

Omkring 1910
1920

 

Omkring 1912
April 2012